søndag den 2. december 2007

mandag den 26. november 2007

God idé med en samejeoverenskomst

Berlingske Tidende havde i weekenden en artikel om familier, der havde købt feriebolig sammen i udlandet.

Her blev det fremhævet, at det er en rigtig god idé at lave en såkaldt samejeoverenskonst, hvor man skriver de fælles spille regler ned om fx
- hvor meget man må bruge lejligheden
- hvor meget den må lejes ud
- fordeling af fællesudgifter
- hvad man gør, hvis en af parterne ønsker at sælge sin andel

Emnerne er frie - det handler i bund og grund om at forebygge mulige konflikter inden de opstår. Ikke nogen dårlig idé - efter artiklen at dømme er der dog ikke så mange der vælger at lave en samejeoverenskomst.

Læs artiklen i Berlingske tidende her >

fredag den 23. november 2007

Lejligheder i Berlin er bare større

Ja, den er god nok.
En Lejlighed på fx 75 m2 er større i Berlin end i Danmark.

I Tyskland angives boligarealet nemlig som lejlighedens indvendige mål, hvor vi i Danmark angiver lejlighedens udvendige mål (herunder medregnet ydervægge, trappeopgang mm). Det gør faktisk en forskel, og det er derfor muligt, du ikke har behov for så stor en lejlighed, som du først troede.

Det kan godt snyde lidt, når man er vant til at tænke i Danske termer.

Hvor er køkkenet?

I Tyskland er der tradition for at tage køkkenet med sig når man flytter!

Man betragter det simpelthen som et møbel på linje med reoler og skabe, og det er køberen, der bringer køkkenet med ind i lejligheden efter eget valg. Fordelen er selvfølgelig, at man ikke skal betale for et køkken man ikke bryder sig om.

For en dansker, der køber bolig i udlandet, kan det derimod være lidt besværligt, at man selv skal installere køkkenet. Det er dog muligt at købe mindre, mobile køkkensektioner (såkaldte kompaktküche) hos bl.a. IKEA, hvor vask, ovn, køleskab mm er monteret i fritstående moduler i forskellige mål, så det kan sagtens lade sig gøre.

Det står som regel anført i annoncerne, om der følger køkken med lejligheden. Hvis ikke, så er det en god idé at spørge.

Plattenbau...

Ja, hvad er det nu, det betyder?

I Tyskland skelner man ofte mellem Altbau, Plattenbau og Neubau alt efter, hvornår boligen er opført.

Altbau er som ordet antyder de ælste ejendomme, og er bygget frem til 2. verdenskrig. De fleste ejendomme er dog opført langt tidligere, og hvis det er klassiske ejendomme med stuk og højt til loftet, man er på udkig efter, så skal der stå Altbau i annoncen.

Plattenbau betegner det betonbyggeri, der er opført fra 1950'erne og frem til slutnngen af 1970'erne.

Neubau er nyere byggeri fra ca. 1980 og frem.